Min hjerne er en snekugle – hvordan føles ordblindhed?

Bogforside: Min hjerne er en snekugle
Foto: Dorte Karrebæk og Dansklærer foreningens Forlag
I en samtale fortæller forfatter Trine Juul om sin bog ”Min hjerne er en snekugle” (2023). Bogen skildrer i et poetisk sprog, følelser og tanker forbundet med dysleksi og er illustreret af Dorte Karrebæk. For børn (fra 10 år), unge og voksne.
Date
Tid
16:00 - 17:00
Pris
Udeblivelsesgebyr. Du får pengene retur når du møder op.: 25 DKK
Adresse

Svinget 1
5700 Svendborg
Danmark

Med bogen ”Min hjerne er en snekugle” sætter Trine Juul sproglige billeder på de følelsesmæssige sider af dysleksi, der opstår i mødet med omverden og dens fordomme. Vi tager afsæt i bogen og åbner igennem digtene et rum for samtalen. 

Hvad er det for en snestorm man går ind i, når der er diktat på skemaet, og hvorfor kommer Læse-Åse altid, når klassen ser film?

Hvordan kan dansk være ens yndlingsfag, også selvom man ikke helt forstår det? Og hvorfor er biblioteket både det værste og det bedste? 

Forfattersamtalen er for både børn (fra 10 år), unge og voksne. Børn under 12 år skal følges med en voksen. Publikum får mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren undervejs.

Udvalgte opslag fra den udtryksfulde digtsamling er udstillet i bibliotekets gård, så tag evt. en rundtur der inden arrangementet/samtalen om bogen.