Opera for alle

Henrik Engelbrecht
Foto: Mathias Bojesen og Medici-logo
Nyd en aften i operaens tegn og få indblik i den klassiske musiks svar på Netflix
Date
Tid
18:30 - 20:00
Pris
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.: Gratis
Adresse

Svinget 1
5700 Svendborg
Danmark

Forfatter og operaekspert Henrik Engelbrecht giver en lynguide til operaens verden til alle, der er nysgerrige på genren. 

Oplev et crash-course i opera med vilde historier fra 400 års operaliv med både kastrerede drenge, komponister med storhedsvanvid og operachefer, der svindler løs – og med videoklip fra Medici.tv med fantastiske eksempler undervejs fra før og nu. 

Henrik Engelbrecht fortæller levende og engageret når han tager os med på et par timers intens og morsom slentretur i operaens verden. Alle kan være med, uanset om du aldrig endnu har set en opera eller du allerede er stamkunde i alverdens operahuse. Det sidste kan du risikere at blive – for begejstring smitter som bekendt!

Henrik Engelbrecht er forfatter til en række af anmelderroste bogudgivelser inden for klassisk musik og operaens verden. Foredraget inkluderer en introduktion til den populære klassisk musik-videostreaming-tjeneste Medici.tv, som kan anvendes gratis via dit lokale bibliotek.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.