Nielsine Nielsen

Nielsine Nielsen
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Hendes Svendborg, hendes tid, medsøstre og patienter
Date
Tid
14:00 - 17:00
Pris
Voksen: 75 DKK
Unge under 25 år: 50 DKK
Adresse

Svinget 1
5700 Svendborg
Danmark

Vi fejrer den svendborgensiske skipperdatter og Danmarks første kvindelige akademiker og læge med spændende oplæg, samtale, en kop og et glas.

I 1877 brød Nielsine Nielsen fra Færgevej, Svendborg med århundreders normer og blev Danmarks første, kvindelige læge. Lægetitlen og det efterfølgende arbejde med at gøre en forskel for samtidens kvinder var en drøm, der gik i opfyldelse for den åndfulde skipperdatter.

Her på kvindernes internationale kampdag fejrer vi en bemærkelsesværdig kvinde, med tre oplæg, der går tæt på hvem hun var og på de kampe hun kæmpede for sig selv, sine samtidige og fremtidige medsøstre og for de kvinder, hun behandlede og forsvarede i sin skelsættende praksis.

Dagens program:

Kl. 14.00 14.45
Susanne Magelund (Stifter af foreningen til fejring af Nielsine Nielsen) fortæller om Nielsines ungdomsliv ud fra hendes dagbog og erindringer Hør om Nielsines  hverdag og drømme i den lille købstad midt i 1800-tallet, hvor mænd sejlede ud i verden og kvinder passede hjemmet. Dagbogen udkommer i foråret 2025.

Kaffepause

Kl. 15.00
Dorthe Chakravarty, historiker og forfatter til bogen Nielsine Nielsen – Danmarks første kvindelige læge og akademiker fortæller om Nielsines uddannelsestid og hendes virke i København i tiden omkring århundredeskiftet. Hør om hendes kampe, hendes venner og - ikke mindst - fjender.

Vinpause

Kl. 16.15
Historiker og forfatter Anita Lillevang tager os helt tæt på lokale skæbner og kvindeliv på samfundets bund i Nielsines Svendborg. Med afsæt i sin bog Arnesteder for uro og usædelighed fortæller hun om livs- og retsvilkår for kvinderne på og omkring de mange værtshuse i datidens Svendborg.

Vi runder af med samtale og spørgsmål.

Kl. 17.00 Tak for i dag

Billetter á 75 kr./unge under 25 år 50 kr. - inkl. kaffe, kage og et glas vin.