Kreativ skrivning med Asbjørn Bourgeat

Foto: colourbox
Kreativ skrivning er både sjovt og udfordrende. Du behøver ikke have stor erfaring for at lege med, men du skal være glad for ord, sætninger og små historier.
Date
Tid
18:30 - 20:30
Sted
Bibliotekets store mødelokale
Adresse
Svinget 1 5700 Svendborg

Vi er lavet af ord. 

Dem vi siger til hinanden, og dem vi skriver. 

Ordene er overalt omkring os. På telefonen, i bøgerne, i musikken og i samtalen. 

Kreativ skrivning handler om at udforske ordene, og på den måde komme nærmere noget. Hvad dette noget er, skal vi dykke ned i sammen på holdet.
Forløbet handler om at skrive og reflektere, og det bliver både sjovt og udfordrende.
Vær opmærksom på, at det ikke er en forfatterskole. Det er fantastisk, hvis du drømmer om at skrive en roman eller en digtsamling, men det er ikke den, du kommer til at arbejde på, når vi mødes. Men du vil blive mere bevidst om din skrivestil, når du går hjem.

Det praktiske
Alle kan melde sig til. 

Det eneste krav er, at du er fyldt femten år og har afsluttet 9. klasse. 

Vi mødes på følgende torsdage fra kl. 18.30-20.30 - det koster 200 kr. at deltage og tilmelding gælder for alle datoer:

22. januar

05. og 19.februar

05. og 19. marts

09. og 23. april

07. maj

Du melder dig til ved at skrive en mail til asrubo@svendborg.dk  med dit navn, din alder og en kort beskrivelse af, hvorfor du gerne vil deltage. 

Holdet vil blive sammensat med den størst mulige spredning i alder.
Vær opmærksom på, at du ikke er tilmeldt, før du har modtaget en bekræftelse pr. mail af underviseren.

Der er et begrænset antal deltagerpladser.

Underviseren
Forløbet tilrettelægges og afvikles af Asbjørn Rune Bourgeat. Han elsker ord og historier, og er idemanden bag skriveinitiativet FebruaryFICTION. 
Traia Trilogien og de to første bøger om Drengen Golem er udgivet under hans (fantasy)pseudonym A. Rune.
Ud over world building og plotdreven fantasy, har han en stor fascination af visuelle fortællinger, som han arbejder med i bibliotekets CREATE Festival. 
I 2021 afsluttede han en uddannelse i Manuskriptudvikling på SDU, og han skriver lige nu på sin næste roman, der handler om døden, kunsten og kærligheden.