TALK: Stenstrup på museum

Anita Lillevang
Foto: Anita Lillevang
Projektmedarbejder Anita Lillevang fra Svendborg Museum om tankerne bag udstillingen og hele projekt Historie på Stedet.
Date
Tid
16:00 - 17:00
Adresse

Skolevej 2
5771 Stenstrup
Danmark

Hvad er en god museumsgenstand? 

Hvad gemmer museets magasin på af ting fra Stenstrup – Lunde – Kirkeby-området? 

Hvornår og hvordan fortæller ting historie? er nogle af de emner, Anita Lillevang vil komme ind på – og hun vil meget gerne høre, hvordan man lokalt oplever udstillingen.

Siden foråret 2024 har Svendborg Museums projekt Historie på Stedet vist i alt 16 pop op-udstillinger rundt om i butikker og institutioner i Svendborg Kommune og fremvist en lang række vidt forskellige genstande, fra stenøkser og pilgrimsmærker til nikotinpose-dåser, sømandssouvenirs og damehatte.

Pop op-udstillingerne er et bud på, hvordan museet kan opsøge sit publikum der, hvor de færdes i hverdagen – og giver samtidig mulighed for at vise nogle af de ca. 38.000 genstande, der ligger på Svendborg Museums magasin og venter på, at museet får en udstillingsbygning.

Det er gratis at deltage - mød bare op.