Barnevognen af Teater Riddersalen

Barnevognen af Teater Riddersalen

Beskrivelse:
Tril med på tur i en helt særlig barnevogn, som kan mere end de fleste. Den er stor og rød, og indeni gemmer sig en finurlig verden. Ved den røde barnevogn tryller musikken billeder frem, og moren fortæller historier for alle små ører, mens vi sammen venter på, at den lille vågner igen. Kom og lyt med!

Aldersgruppe: 1,5 – 3 år.

Varighed: ca. 35 min.

Billetterne er forbeholdt dagtilbud i Svendborg Kommune.  

Det er vigtigt, at den fastsatte aldersgrænse for forestillingen overholdes. Børn, der ikke overholder aldersgrænsen kan blive afvist i døren.

Tider - Tryk for at booke billetter:

Onsdag d. 19. februar kl. 9.30 - UDSOLGT!

Onsdag d. 19. februar kl. 10.30

Torsdag d. 20. februar kl. 9.30

Fredag d. 21. februar kl. 9.30

Mandag d. 24. februar kl. 9.30

 

Gå med Børnebiblioteket i teatret

Icon Description

Svendborg Kommune tilbyder børneteater til børn i kommunale og selvejende dagtilbud. Det er Svendborg Børnebibliotek, der udvælger, køber og afvikler teaterforestillingerne i tæt samarbejde med BaggårdTeatret.

Vi tilbyder teaterforestillinger målrettet de 3-6årige om efteråret og om foråret målrettet de 0-3årige.

Vi udsender to årlige teaternyhedsbreve med online billetbestilling af de udvalgte forestillinger. Tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.

Har I svært ved at komme i teatret og ligger jeres institution mere end 10 km. fra BaggårdTeatret, har biblioteket i begrænset omfang mulighed for at stille en bus til rådighed.

Kontakt nanna.frost@svendborg.dk for nærmere aftale.

  • Teaterposer
    Til udvalgte forestillinger er det muligt at forudbestille en Teaterpose med inspirationsmateriale til at udfolde teateroplevelsen hjemme i dagtilbuddet.
  • Spørgsmål til teater?
    Send en mail til nanna.frost@svendborg.dk

Læs mere om Børnebibliotekets formidling af teater for førskolebørn

Icon Description

Svendborg Børnebibliotek har i over 30 år inviteret førskolebørnene ind i teaterets verden. Det gør vi stadigvæk og vi elsker det.

Alle førskolebørn i Svendborg Kommune skal opleve teaterets magi, derfor udvælger vi hvert år fantastiske teaterstykker skabt af professionelle producenter af scenekunst for førskolebørn i kommunen.

Udover at sikre mødet med den professionelle scenekunst i tæt samarbejde med BaggårdTeatret, egnsteater i Svendborg, arbejder Børnebiblioteket med en holistisk tilgang til formidling af teater for førskolebørn. Det betyder at vi vælger teaterstykker, som kan understøtte Den styrkede pædagogiske læreplan og den daglige pædagogiske hverdag med børnene i børnehuse og dagpleje.

En teateroplevelse tilbudt af Børnebiblioteket vil komme med en inspirationspakke. Det kan f.eks.  være i form af relaterbare aktiviteter, teaterposer, arrangementer eller udstillinger på biblioteket. Centralt for indholdet er at tilbyde børnene et sprog som de kan bruge til udtrykke deres oplevelser og erfaringer med. På den måde sætter vi teater, litteratur og sprog i spil med hinanden og sikrer genkendelse- og synergieffekt for både børn og voksne.