SE DANNELSESREJSERNE

Se alle dannelsesrejserne den 29. og 30. august og køb billetter.

Kom med på dannelsesrejsen: Her er ruterne

Tag med på tre guidede vandringer gennem Svendborg, hvor du oplever byen som aldrig før – gennem fortidens blik, nutidens puls og fremtidens fantasi.

En karakter fra Svendborgs historie – spillet af en skuespiller – guider dig ind i fortiden, nutiden eller fremtiden. Undervejs møder du kulturoplevelser som oplæsning, ballet og croquis – og måske også spørgsmål, du ikke havde regnet med at stille dig selv.

Dannelsesrejserne giver dig et spændende, morsomt og overraskende blik på Svendborg. Hver rute er en sanselig og tankevækkende oplevelse, hvor karakteren binder rejsen sammen og åbner nye horisonter – for byen, fællesskabet og dig selv.

Tag med – og lad dig overraske.

Dannelsesrejserne er skrevet af: Jannie Schjødt Kold

Varighed: Op til 2 timer
Deltagere: Maks. 50 personer pr. rute
Billetter: Købes på forhånd (ændring/returnering af billetter)