HORISONT - OM HORISONT

OM HORISONT

Bag om arrangementet

HORISONT Svendborg er noget helt særligt. Svendborg Kommune er gået sammen med en række af byens markante kulturinstitutioner om at skabe nye, overraskende og engagerende kulturdage, der giver dig mulighed for at opleve byen på en helt ny måde.

Svendborg Bibliotek, Borgerforeningen, SAK Kunstbygning, Harders, BaggårdTeatret, Museum Sydfyn og Svendborg Event & Turisme har – sammen med kommunen – lagt kræfterne i at skabe et program med både dannelsesrejser, særåbninger og udvalgte arrangementer, der inviterer dig og andre nysgerrige med ind i det sydfynske kulturliv den 29. og 30. august.

SE DANNELSESREJSERNE HER OG KØB BILLET

HORISONT Svendborg bliver hver dag afrundet med stemningsfulde langbordsmiddage, skabt af de progressive og dygtige folk fra 105 Bar og Køkken samt Restaurant Vi To. Her kan du udforske byens gastronomi og få anderledes smagsoplevelser, der bringer lokale råvarer, fortællinger og fællesskab sammen på tallerkenen.

SE MENUEN HER OG KØB BILLET

HORISONT breder sig imidlertid ud i hele Svendborg Kommune og samler både store og små kulturaktører. Udover bl.a. langbordsmiddage og de interaktive “dannelsesrejser” har lokale aktører haft mulighed for at søge støtte fra en pulje på 50.000 kr. fra Svendborg Kommune til egne arrangementer under festivalens paraply. Dermed er fællesskab og lokal forankring tænkt ind i selve fundamentet for HORISONT.

 

Foto: Mads Bordinggaard