
- Date
- Tid
- 18:30 - 20:00
- Pris
- Voksen: 60 DKKUng under 25 år: 40 DKK
- Bibliotek
- Svendborg Bibliotek
- Adresse
-
Svinget 1
5700 Svendborg
Danmark
Cecilie Linds forfatterskab undersøger tvivl, kvindeidealer, utilstrækkelighed, psykisk sygdom, magt og afmagt, det mandlige blik på den unge pige, selvbilleder og grænser. Mød forfatteren i en samtale med afsæt fra hendes seneste roman Bristefærdig.
Bristefærdig er en hjertegribende fortælling om at elske det monstrøse og kæmpe til døden for sin kærlighed og sandhed.
En kvinde i trediverne strejfer ensomt gennem tilværelsen med en hjemløs kærlighed. Hun har en affære med en mand og bliver gravid, men straks efter fødslen bliver barnet taget fra hende. I journalen står, at kvinden har fået fjernet en tumor, og at hun lider af paranoide vrangforestillinger: hun tror, hun er blevet mor. Men hun er blevet mor, det ved hun. En nat bryder hun ind på hospitalet og henter sin datter. Hun er bristefærdig af kærlighed og søger tilflugt i et gammelt hus i skoven. Men maden slipper langsomt op, og uden for lusker et sultent dyr omkring. Hvor længe kan mor og barn overleve der med en sandhed, som alle kalder løgn?
Celilie Lind er uddannet fra Forfatterskolen og har bl.a. skrevet romanerne Mit barn (Gyldendal, 2019) og Pigedyr (Gyldendal, 2022) samt debatindlæg og kronikker. Hun modtog i 2021 Modersmålsprisen, i 2020 blev Mit barn nomineret til Kritikerprisen og Politikens Litteraturpris.
Billetter á 60 kr. for voksne/unge under 25 år 40 kr.