Broholm og Gudme-områdets guldskatte
Sammen med tidligere museumsinspektør ved Svendborg Museum, Per Thomsen, skal vi tilbage til jernalderen fra cirka år 200 til år 600.
Af ADM
Oplevelsestur på Broholm fredag den 29. august kl. 16-18.
Sammen med tidligere museumsinspektør ved Svendborg Museum, Per Thomsen, skal vi tilbage til jernalderen fra cirka år 200 til år 600.
Her lå i Gudme Danmarks største jernalderbebyggelse med bøndergårde, hellige haller samt guld og importerede romerske genstande i hobetal.
I området er fundet den største koncentration af guldskatte i Danmark – mere end 10 kg jernalder-guld. Det største fund, Broholm-skatten, er gjort ved Lundeborg: knapt 5 kg guld, som er det næststørste fund efter guldhornene.
Fundet blev overværet af den 20-årige Frederik Sehested fra Broholm, og det vakte hans interesse for arkæologien. Han foretog omfattende udgravninger og en systematisk indsamling af oldsager fra egnen - over 70.000 stk., som udgør Oldsagssamlingen på Broholm.
Tilmelding er ikke nødvendig og turen er gratis.
Der er adgang til Oldsagssamlingen og slottet efter turen.
Mødested og parkering: P-pladsen på Broholm Slot, Broholmsvej 32, Gudme.
Kaffe og middag kan bestilles i restauranten på Broholm – tlf. 6225 1055.
Arrangør er Lundeborg Borgerforening i samarbejde med Svendborg Museum.
Turen er en del af HORISONT Svendborg – to dage med kulturoplevelser og dannelsesrejser.
